Hvem er jeg?

Inden jeg blev psykolog, arbejdede jeg i mange år som sygeplejerske både med ældreomsorg og i psykiatrien.

Som psykolog har jeg arbejdet i psykiatrien og med pårørende til sindslidende. Jeg har ligeledes arbejdet mange år i Kræftens Bekæmpelse som rådgiver på Kræftlinjen.

Nu er jeg primært privatpraktiserende psykolog, hvor jeg har samtaler med private (selvbetalende) klienter og klienter med lægehenvisning og løser opgaver for forskellige netværk og forsikringsselskaber.

Jeg afholder sorggrupper, fyraftensmøder og underviser bl.a. kræftpatienter i forbindelse med kommunale tilbud til disse grupper.

Ligeledes underviser jeg og holder faglige oplæg, og er som noget nyt begyndt at holde fyraftensmøder på arbejdspladser med emner som arbejdsglæde og stressforebyggelse.

Hvem er jeg privat

Jeg bor med min familie i Brønshøj, kan lide en aktiv fritid med løb og cykling, gode venner og naboer, og nyder meget at bruge tid i vores lille have.